Menu
Forespørgsel
Skriv din forespørgsel i boksen og vi vil vende tilbage til dig

Storformatprint


Print til det meste

Storformatprint kan bruges til et hav af løsninger, hvor man ønsker at få skabt opmærksomhed om sin virksomhed. Man kan eksempelvis bruge storformatprint til at beklæde trailere og vinduer og til at skjule eksempelvis containere. Kellmann Skilte råder over egne storformatprintere og laminatorer i flere af vores afdelinger og med et solidt netværk, kan vi levere print på stort set alt og i alle tænkelige mængder.

Kontakt os og hør nærmere om mulighederne for at få lavet storformatprint til din virksomhed. Vi rådgiver om alt ang. placering og montering osv.

Printfolie monteret på vandskuret og malet væg

Til Holstebro Kunstmuseum har vi monteret printet folie på en vandskuret og malet væg. Folietypen er 3M Textured Wall med laminat.

En trailer med printet budskab.

Perfect Wash - print til servicestation

Nyt skilt leveret til Shell servicestation med budskabet Perfect Wash.

Lavet af Kellmann Skilte i Gram

Onewayprint til Folkets Hus

På en stor glasfacade ved Folkets Hus i Struer har vi produceret og monteret oneway print. Det var ønsket, at der skulle gøres noget mere for at markedsføre de arrangementer, der foregår i Folkets Hus, og Kellmann Skilte foreslog så denne løsning.

Printet er iøjnefaldende udefra - og indvendig tager det intet lysindfald.

Container til rensningsanlæg dekoreret

For Shell Frederikssund er denne container ved deres rensningsanlæg pakket ind i 3M print.

Væg dekoreret i 3M print

Budskabet træder klart og tydeligt frem - få vasket din bil til en overkommelig pris. 3M print produceret og monteret ved bilvask i Esbjerg.

En informativ blanding af whiteboardfolie og print

Til TDC Hallerne i Mejrup, Holstebro, var behovet en oversigt over haller, boldbaner og omklædningsrum. Samtidig skulle man kunne skrive og fjerne beskeder til diverse hold ifm. omklædning. Løsningen blev en printet oversigt kombineret med folie beregnet til whiteboardbrug.

Print på sølvfolie - med 3D effekt

På denne bilreklame til en vinduespudser har vi printet et budskab på sølvfolie - det giver en sjov og anderledes effekt, nærmest 3D.
Link link link link link